Ny kontrakt med IDEMIA

Det er med stolthed, at vi i dag kan annoncere, at vores kunde, IDEMIA, har underskrevet kontrakt med os om et globalt fragtindkøbsprojekt vedrørende luftfragt og sikkerhedstransport.

Oberthur Technologies (OT), som har været ITR kunde siden 2004, og Safran Identity & Security (Morpho) har fornyligt forenet deres kræfter for at skabe en af markedets ledende virksomheder inden for sikkerhed. Det var i forbindelse med denne fusion i september 2017, at de skiftede til det fællesnavn: IDEMIA.

Virksomheden opererer inden for flere områder herunder sikkerhed til: finansielle virksomheder, mobiloperatører, Internet of things (IOT), personidentiteter og offentlig sikkerhed.

IDEMIA er en af de største aktører inden for deres felt og har hovedkontor i Paris med 14.000 medarbejdere worldwide.

Du kan læse mere om IDEMIA her: https://www.idemia.com/